mandag den 28. februar 2011

Frem og tilbage

De rosafarvet muffedisser endte, efter flere forsøg, sådan her
Jeg ved ikke hvad der var med dem, men helt rigtige blev de aldrig.
Nu skal man jo ikke græde over den mælk der er drukket
 - eller noget i den retning -
så jeg kastede mig ud i et nyt muffedisse-projekt.
Efter 25 g. New Zealand Lammeuld, en
 køretur tværs over Sjælland, Fyn og Jylland
 og hele vejen tilbage igen
(det var ikke mig der var chauffør)
endte jeg med et resultat jeg var tilfreds med.
Muffedisserne skal lige ha en vask, så er de helt klar til brug.
God mandag aften til dig.

tirsdag den 22. februar 2011

Igen og igen og igen og......

Solen skinner og alt er vel -ja altså, lige bortset fra de der muffedisser!
De ville ikke som jeg.
Lige om snart starter jeg forfra -igen.
Lidt stædig har man da lov at være, ik?
Jeg ønsker dig en herlig tirsdag.

mandag den 21. februar 2011

Vil du købe?

Jeg har en godt brugt vinterferie til salg,
måske det var noget for dig?
De sidste timer, inden jeg skal afsted på job,
 bliver brugt på en ide til et par forårs-muffedisser.
Der er blevet strikket både forlæns og baglæns et par gange,
 men jeg fortsætter ufortrødent til det bliver som jeg vil ha det.
God mandag til dig.

lørdag den 19. februar 2011

Lus....

....ikke i håret, men i votterne.
Jeg har længe haft en ide om de her små votter
og nu fik jeg endelig taget mig sammen til at gøre noget ved det.
Nu synes jeg ikke en ribkant gør noget godt for votter med mønster
(udover at holde dem på hænderne)
derfor har jeg "gemt" den inden i.
Votterne er str. 1½-2 år, vejer 28 g.
 og er strikket i Arwetta classic på pinde 2½
Opskriften er min egen.
God lørdag aften til dig.

søndag den 13. februar 2011

Jeg ved godt at der er længe til.....

Nu må du ikke få formiddagskaffen galt i halsen!
Dette her har noget med jul at gøre.
Jeg er lidt pjattet med ham her 
I går fik jeg øje på disse sødlinger.
Jeg kan forestille mig en troldegren fyldt med mus.
Opskriften kan du hente gratis HER
God søndag til dig.


fredag den 11. februar 2011

Det er uhyggeligt.....

....som tiden går hurtigt når man er i godt selskab
Snakke og strikketøj blev motioneret. 
Vi nærkiggede opskrifter og tømte en kande kaffe.
Da dagen var ved at mørkne, blev Vilma fulgt til toget
af "Citronmanden"
Jeg takker for hyggeligt selskab.




tirsdag den 8. februar 2011

Nedkogt

Her ville jeg ha' skrevet et langt indlæg, om min arbejdsdag med
 indbygget skovtur, væltede træer og nedfaldne grene,
men klokken er mange og jeg skal tideligt op og på job igen i morgen.
Man kan få de de særeste syn i de danske skove.
Se bare her.
Min første tanke var: Der er s.. da én der har smidt sine shorts!
Godnat.

søndag den 6. februar 2011

Nød lærer....

For lidt tid siden fik jeg øje på denne HER 
Min første tanke var - sådan en vil jeg ha !
 Så fik jeg øje på prisen og
 var lige ved at få tyggegummiet galt i halsen
 5.599,- Norske kroner.
Prisen passede ikke lige til mit budget,
så strikkepinde og garn blev fundet frem
og resultatet ser du her.
Ganske godt synes jeg.
God søndag.



lørdag den 5. februar 2011

På vej

Lidt masker på pindene og et par sokker er på vej.

Ubeslutsom

Jeg har tilbragt noget af formiddagen med at lede efter blegfisen
Blot for at komme i tanke om
 at jeg efterlod den på jobbet i går aftes.
Nu er det jo ikke fordi jeg mangler noget at strikke på,
 har indtil flere ufærdige projekter,
 men synes ikke lige de fristede.
Lidt strømpegarn er fundet frem,
 men jeg kan stadig ikke rigtig komme i gang.
Måske skal jeg bare holde strikkefri lørdag.
God weekend til dig.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...