søndag den 29. maj 2011

Vamsefod

Nu fik jeg, langt om længe, hæftet ender på mine nye sokker.
Mønstret er "Branched fern" fra denne bog
og garnet "Hot Socks" er en gave fra Vilma
Jeg har brugt 60 g. til en str.37 på p. 2½
og de er lækre og vamsede.
Ønsker dig en herlig søndag.

tirsdag den 24. maj 2011

Sejt....

Jeg har været så heldig at vinde i christunte's give away.
Dejlige store, bløde og tykke grydelapper.
De er blevet beundret af mig - og tro det eller la vær - af mand og sønner.
Hæhæ, de er da for fede, sejt og aj hvor smart, var nogle af de bemærkninger lapperne fik.
Jeg siger TAK til christunte, de er super seje de lapper.

lørdag den 21. maj 2011

Stilhed

Ahh, hvor jeg nyder de morgner hvor resten af familen sover længe.
Jeg er altid oppe omkring kl. 6 og nyder at her er helt stille,
hvis man lige ser bort fra de høje metaliske skrap naboens beostær udsender.
Jeg håber den snart får lært at imitere ændernes rappen.
I torsdags havde jeg besøg af Vilma og jeg fik en lækker garngave.
Sokkergarnet er i brug
 og der tænkes over hvilke projekt resten af gaven skal omsættes til.
Jeg ønsker dig en vidunderlig lørdag.

søndag den 15. maj 2011

Forfra

Sokkerne er færdige og har hurtigt fået ben at gå på,
det blev bare ikke mine.
Et par mere er på vej og denne gang bliver de her.
God søndag aften til dig og dine.

tirsdag den 10. maj 2011

Forberedelse

DMI lover kølige dage....

og jeg bryder mig ikke om at fryse om fusserne,
 så et par floral lace anklets (Ravelry link) er på pindene.
Et lille hurtigt stykke strik med stor effekt.
Ønsker dig en dejlig tirsdag.


søndag den 8. maj 2011

Færdiii

Så er min Bella fiks og færdig.
Jeg har valgt at strikke 3/4 lange ærmer i
og jeg er yderst tilfreds med det valg.
Garnet er fra Holst i farven Topaz,
jeg har brugt 210 g. (inden ærmer 155 g.)
God aften til dig.

tirsdag den 3. maj 2011

Jeg er en heldig rad.

For et par dage siden var jeg så heldig at vinde i en Give Away.
I dag har jeg modtaget 8 fine knapper fra Kirsten
Jeg siger tusinde tak.

søndag den 1. maj 2011

Jeg ser hvidt

Udsigten fra stuen og altanen bliver nydt i fulde drag....
....mens jeg strikker på min blå Bella. 
Og tænk, jeg har været så heldig at vinde fine knapper
Må du få en dejlig søndag.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...