søndag den 30. september 2012

Næsten klar

Da jeg så Lykkes hue vidste jeg at lige netop den model skulle være en del af årets vinterudstyr.
Nu er den klar - mangler bare lige at hæfte et par tråde - og jeg takker Lykke for inspiration.
Huen er strikket i 2 tråde Mayflower-strømpegarn fra lager og et par af striberne
er tilsat en tynd sølvtråd.
Et par matchende muffedisser er undervejs
dog strikket i 1 tråd.
God aften til dig.

torsdag den 27. september 2012

Endelig

Jeg er lige trådt ind ad døren efter en sen aftenvagt.
Nøgter, kalender og andre uundværlige
remedier, jeg slæber med på job, er lagt væk.
Langt væk - for nu holder jeg weekend.
Jeg tænker at al den fritid skal bruges til at få nogle af mine småstrikkerier af pindene.
Mon ikke jeg når det inden det professionelle mig igen skal ta over?
Jeg tror det.
Den lille brune vest skal være klar til lørdag
hvor en lille gut fejre sin fødselsdag.
Der skal selvfølgelig  også andre, og meget sjovere, sager i
pakken, for når man fylder 3 år er det vist ikke hjemmestrikket
veste der står øverst på ønskelisten.
Nu vil jeg sidde og nyde at jeg ikke SKAL tidligt op i morgen - også selvom "hønsepelsen" nok er kastet af kroppen før det er lyst.
Sov godt.


mandag den 24. september 2012

Småtterier...

Ældstesøns fingerløse vanter er færdige og taget i brug.
Jeg har nye småstrikkerier på mine pinde.
Egentlig er de småstrikkerier transportstrik
men jeg kan ikke rigtig beslutte mig for hvilke
størrer projekter jeg vil kaste mig ud i.
Jeg mangler en lækker, varm trøje
ikke for tyk, ikke for tynd .
Der er også et par julegave-ønsker der skal planlægges
med kun 3 måneder til er det vist på tide....
God aften derude

fredag den 21. september 2012

Fredags-start

Jeg har været tidligt på færde til morgen.
Lige omkring kl. 4.30 tror jeg.
Morgenmaden er spist, kaffen drukket og en portion
tærtedej er lagt på køl.
Nu skal der strikkes tommeltot på ældstesøns fingerløse vanter og senere skal støvsugeren vist ha lidt motion.
Rigtig dejlig fredag til dig


mandag den 17. september 2012

Den rør på sig...

Jeg har ikke mistet lysten til at blogge.
Har ej heller mistet lysten til at læse og kommenterer hos alle dem jeg plejer at følge. Der har simpelthen bare været så meget andet der har slugt tiden.
Indimellem har den dårlige samvittighed, overfor alle jer som  har fortjent en kommentar eller flere rørt på sig,
men kun for en kort bemærkning.
Dårlig samvittighed kan jeg ikke bruge til noget som helst. I stedet vil jeg bruge min energi på det der kræver den lige nu. Jeg vil læse og kommentere der hvor jeg når det og så vil jeg vente på at der inden længe igen bliver tid til at være aktiv blogger. I aften er jeg alene hjemme og med frisk kaffe i koppen og gave-strik på pinden skal der rigtig hygges igennem.
God aften til dig.


fredag den 7. september 2012

SÅ BLEV DET FREDAG

Fredag er i dag lig med fridag.
En fridag hvor afslapning er i højsædet.
Jeg har fundet hæklenål og lidt bomuldsrester frem
og nu hygger jeg mig med at hækle
lidt pynt til den gave niecen skal ha i morgen.
Opskriften er fundet hos Karen
og jeg mangler bare at beslutte
om der skal flere farver til og
antallet af flag.
Ønsker dig en herlig fredag

søndag den 2. september 2012

Sofahygge

Mens mand og børn muntre sig andetsteds så "hygger " jeg mig i sofaen med lidt strik og en maveinfektion.
Jeg har afsluttet mit seneste taskestrik  mangler bare lige den der montering.
Et par fingerløse vanter til ældstesøn er sat i gang, de har længe været på hans ønskeseddel, så nu skal det være.
Jeg ønsker dig en god aften.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...