tirsdag den 30. juli 2013

Mon han var træt af varmen....

I går da jeg skulle på job valgte DSB at aflyse 2 afgange.
Selvom der var pæn trængsel på perronerne
faldt mit blik hurtigt på denne herre.
Se lige hvor fint hawaii-skjorten står til sneskoene...
Mon ikke han var blevet træt af varmen???
God tirsdag


mandag den 29. juli 2013

Det er vist kun mit ønske

Det ville være pænt overdrevet at sige min tid bliver sovet væk.
Jeg er meget dårlig til at sove længe - og har svært ved at gå tidligt i seng.
Jeg nyder de stille morgner hvor jeg for det meste får strikket en del
eller - som denne morgen - bager brød.
Duften af hjemmebagt brød er den bedste måde at få resten af familien ud af fjerne på.
Der går som regel ikke mange minutter fra brødet er kommet ud af ovnen
til det første søvndrukne ansigt viser sig.
Indimellem ønsker jeg at jeg ikke var så morgenfrisk.
Tænk at vågne - vende sig om på den anden side og sove videre.
Det er vist kun mig der ønsker det - resten af familien nyder bare at stå op til frisk hjemmebag.
Må du få en dejlig mandag.


søndag den 28. juli 2013

Livlige farver

I dag har været stille-dag.
Lummerheden har ikke givet lyst til
de store udskejelser.
Jeg har strikket lidt
 - men farverigt -
 og den bestilling 
jeg har lovet klar ultimo september
er næsten klar.
Håber du har haft en dejlig søndag


fredag den 26. juli 2013

Kan man ønske sig mere.....

Fridag, sol og strik på bestilling, 
så kan man vist ikke ønske sig mere...

tirsdag den 23. juli 2013

Forfra

Når man nu skal tage ud på hver 4. pind 
hvorfor er det så lige at jeg IKKE gør det??
Det er en ommer - ØV
God tirsdag

mandag den 22. juli 2013

Vinterstrik

Jeg er gået ombord i mit garnlager og har sat gang i lidt strik til vinterbrug.
Nu tænker du nok at vinterstrik og sommervarme ikke er et godt makkerpar
men uld er -for mig- det bedste materiale at strikke med når det er varmt.
Jeg ville helst strikke på Gemini som jeg slog masker op til en stille morgen på Rømø
men når hænderne bliver fugtige i varmen synes jeg masker af bomuld hænger fast i mine strikkepinde.
Hvad strikker du med i varmen?
God mandag


lørdag den 20. juli 2013

400 gram Alfred

Min Alfred er monteret, vasket og klar til brug.
Jeg glemte at veje inden vask og montering men efter vejer Alfred 400 g.
Alfred har fået 3/4 ærmer men ellers er opskriften fulgt til punkt og prikke.
Jeg har strikket i denne lækre Uld/silke og den er bestemt et hit.
God lørdag

torsdag den 18. juli 2013

En rap fyr....

Solskin og stadig ferie - ikke den værste kombination - selvom jeg skal tilbringe dagen inden døre.
Yngstesøn fylder år i næste uge og vi fejre ham på forhånd i dag og i morgen
men inden da skal der lige ryddes ud i nullermændene.
Mens jeg svinger støvekluden smiler jeg bredt
 når mit blik falder på " John"
En rap fyr iført fine røde gummistøvler!
God torsdag

tirsdag den 16. juli 2013

Stadig ferie

Nu er det vist på tide der sker lidt her!
I lørdags kom vi hjem efter en uges ferie på Rømø.
En uge uden særlig meget strik.
Ikke fordi jeg manglede garn
  - og lidt nyt blev også indkøbt i løbet af ugen - 
men strikkelysten havde jeg glemt hjemme.
Til gengæld fik jeg brugt min nye trøje.
Den er blevet en smule stor men ikke så meget at det gør noget.
Strikkelysten er dukket op igen og jeg holder stadig ferie
så mon ikke jeg kan få indhentet det forsømte...
Rigtig god tirsdag


søndag den 7. juli 2013

Godmorgen sol

Solen er stået op og kaster allerede lange skygger.
Jeg nyder kaffen og lidt stille morgenstrik 
mens de andre ligger madresserne flade.
God søndag. 



fredag den 5. juli 2013

Strikke-pakke-panik

Panik er måske en smule overdrevet, men jeg er altså gået helt død...
De næste 8 dage tilbringes udenbys og der skal garn og pinde med
men jeg kan ikke beslutte mig for hvad der skal pakkes.
Jeg har rigeligt af højlandsuld, en smule uld/silke, en sjat uld/bomuld,
et kæmpe lager af strømpegarn og alm. bomuld
og strikkepinde i alle størrelser er i hus.
Heldigvis skal jeg først være klar i morgen tidlig.
God fredag.

 PS. Alfred bliver hjemme for der er kun et par timers strik tilbage i ham.

torsdag den 4. juli 2013

knap

I går fik jeg købt knapper til min trøje.
Jeg havde drømt om lysegrå knapper i keramik
men de fandtes ikke i det antal jeg havde brug for.
Så fandt jeg en fin træknap - der var heller ikke det antal jeg havde brug for.
Efter lang tids knap-kiggeri måtte jeg "nøjes" med 11 perlemorsknapper.
Jeg er ikke tilfreds men nu kan jeg da knappe min trøje.
Nu mangler den bare en forsigtig vask.
God torsdag aften


onsdag den 3. juli 2013

Go' rigtig dejlig morgen....

Det er en dejlig morgen.
Dejlig fordi det er den første morgen i den ferie jeg tog hul på i går aftes.
De næste 3 uger er der fri leg.
Ahhhhh - siger jeg bare!
Rigtig god onsdag

2. ærme er på vej

tirsdag den 2. juli 2013

Silkeblød og lækker

Alfred vokser stille og roligt.
Inden længe er jeg ved sidste omgang på første ærme.
Om Alfred bliver min eller ender på en af mine drenge vides ikke
men jeg er fristet for han er altså bare så blød og lækker.
Den uld/silke kunne jeg godt blive afhængig af.
Lige om snart har jeg aftenvagt og så står den på 3 ugers ferie.
Hold nu op som jeg glæder mig.
God tirsdag


mandag den 1. juli 2013

Et blødt overspring

I dag skulle jagten på de rigtige knapper til mine trøje sættes ind.
Planen var en tur i byen inden min aftenvagt
men sådan bliver det ikke.
Jagten er udsat til jeg starter ferie på onsdag.
Isedet er den blødeste overspringshandling på mine pinde.
2 tråde silke/uld skal forvandles til en blød Big Alfred
God mandag


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...