mandag den 28. oktober 2013

Hold på hat, briller og løse tænder...

Udenfor blæser det en hel pelikan og mere til.
Vinden er så kraftig at mine, forholdsvise, nye vinduer
vrider og jamre sig.
Det er vildt når naturen slipper sine kræfter løs.
Heldigvis er der lunt og godt indendøre
sofaen er blød og der er stadig sokker på mine pinde.
Ønsker dig en blæsende god aften

søndag den 27. oktober 2013

Søndag


Brød er bagt, støv er flyttet, aftensmaden er klar til en tur i ovnen
og nu har jeg slået mig ned i sofaen.
Der sippes kaffe mens jeg strikker og ser lidt tv.
Skøn søndag det er hvad det er.


fredag den 25. oktober 2013

En kort pause

Lige om lidt står kolde fødder i kø for et par lune sokker
og jeg kan godt li at være forberedt.
I weekenden er der sokker på mine pinde
og mon ikke det kan blive til et par eller to?
Imens må den lille lune holde en kort pause
men så fortjener også at få et par ærmer.
Jeg ønsker dig en god fredag

tirsdag den 22. oktober 2013

Forberedelserne...

...til aftensmaden er overstået. Hokkaidosuppen er kogt, blendet og stillet på køl.
Jeg har varm kaffe i koppen, en blød sofa, strik, fridag og solen er begyndt at skinne.
Så kan man vist ikke forlange mere!
God dag til dig

mandag den 21. oktober 2013

Mandagsgråt

Udenfor er det næsten lige så mørkt og gråt som bundfarven på mit strikketøj.
Indenfor er der heldigvis varme, hygge
og mulighed for at lade op til den aftenvagt jeg snart skal afsted til.
Lidt praktiske gøremål er overstået og jeg kan jeg vist lige nå et par omgange
på den lille sweater inden regnfrakke og gummistøvler skal findes frem.
God mandag derude.

fredag den 18. oktober 2013

Sokketid

Flere par sokker er kommet af mine pinde de sidste måneder.
Som sædvanlig er det væk så snart sidste ende er hæftet.
Disse 2 par er forlængst taget i brug af en lille gut der er vild med sokker i 
sine gummistøvler.
Begge par er strikket i Mayflower strømpegarn og 2 x 2 rib.
God fredag

tirsdag den 15. oktober 2013

Så blev det efterår....

.... og jeg er klar til at forsætte hvor jeg slap.
Måske undre du dig over hvor jeg har været den sidste tid?
Jeg har såmænd bare været optaget af de små og store udfordringer
 som livet byder på.

Stikket har ikke været trukket helt ud.
Jeg har fulgt med fra sidelinjen
og kan se at kreativiteten stadig blomstre rundt omkring
Skønt.

Jeg har ikke lagt mine pinde på hylden
men der har ikke været samme fart over feltet 
som sædvanligt.
Islænderen fra Knit for your kid er en af de få sager jeg har fået færdig.
Jeg har strikket i 2 tråde Blachill højlandsuld og den blev lækker blød
og kan forhåbentlig holde en lille gut på 4 varm hele vinteren.
God dag til dig der stadig hænger på her

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...