søndag den 16. januar 2011

Så er uglevesten klar til at få hæftet ender og en tur i vaskemaskinen.
Den er strikket i Chanson fra Grignasco, forbrug ca. 100 g.
En sød lille vest som jeg helt sikkert vil strikke igen,
 men med lidt justering af halsudskæringen.

fredag den 14. januar 2011

Rolighed


Her i hytten har vi været uden internet og radio/tv forbindelse i, næsten, 24 timer.
Sikken en fred.
Ingen baggrundsstøj og afbrydelser, altså lige
bortset fra ældste og yngstesøns beklagelser over at være "totalt afskåret fra omverden".
Lige med ét var der oceaner af tid til alt muligt andet end
  noget der lige skulle lyttes til, kigges på eller
"googles"
I går fik jeg gang i en ugle-vest, til morgen har jeg gjort rent i køkkenet,
kogt brunkål og bagt lidt til fryseren.
Alt sammen ting der var blevet gjort alligevel, men ikke i så roligt tempo.
Nu har vi "hul igennem" igen og det er nu også skønt.
God fredag aften.


søndag den 9. januar 2011

Så gik den

Den første uge i det nye år er fløjet afsted, og der har ikke været meget tid til pjat.
Jeg har dog lige nået at strikke 2 stk. huer.
Djælehuen er strikket i Arwetta på p. 2 og Pixiehuen i uld fra anny blatt på p.3
Opskrifter finder du HER og HER 
Lige om lidt vil jeg lave en fin lille pakke med mine strikkerier,
tage ældstebarnet under armen og køre på barselsvisit.
God dag til dig.


søndag den 2. januar 2011

Svamp

Der har ikke været meget bevægelse i mit lille hjem idag.
Alle har været trætte efter festivitasen i går.
En smule hæklerier er det dog blevet til.
En svampe-rangle hæklet i dobbelt bomuld på nål 3½
Inden i ranglen, som måler ca. 16 cm, er der uld og en lille bjælde.
Inspiration har jeg fået hos TUSINDFRYD

fredag den 31. december 2010

Så I røgen?

Så er 2010 snart forbi.
Er det bare mig,
 eller bliver sådan et år ikke kortere
og kortere? 
Et år med mange oplevelser.
De fleste gode, andre knap så gode,
men alle er proppet i ryksækken
og tages med vidre på livets vej.
Jeg vil ønsker jer alle et herligt nytår
På gensyn.

onsdag den 29. december 2010

Bamseværk

Om ikke så længe er jeg klar med en gave til en førstegangs mor.
Skal lige ha hæftet ender, blokket hækleriet en smule
og syet det sengetøj der skal være baggrund for mellemværket.


Så blev det min tur

Så fik jeg og mine holdt et par dages juleferie.
En tur til det svenske blev det til.
Alt for kort, men ren nydelse.
Der var smukt, hyggeligt og hunde koldt.
Heldigvis kunne vi trække uld på inderst,
 sokker på fusserne og hive huen godt ned om ørene.
Hr. og Fru Rap måtte nøjes med fjerpragten og det var langt fra nok
Deres små andefødder var trukket helt ind i dunene og der var is på næbet.
Godt man ikke er and! 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...