mandag den 29. juli 2013

Det er vist kun mit ønske

Det ville være pænt overdrevet at sige min tid bliver sovet væk.
Jeg er meget dårlig til at sove længe - og har svært ved at gå tidligt i seng.
Jeg nyder de stille morgner hvor jeg for det meste får strikket en del
eller - som denne morgen - bager brød.
Duften af hjemmebagt brød er den bedste måde at få resten af familien ud af fjerne på.
Der går som regel ikke mange minutter fra brødet er kommet ud af ovnen
til det første søvndrukne ansigt viser sig.
Indimellem ønsker jeg at jeg ikke var så morgenfrisk.
Tænk at vågne - vende sig om på den anden side og sove videre.
Det er vist kun mig der ønsker det - resten af familien nyder bare at stå op til frisk hjemmebag.
Må du få en dejlig mandag.


søndag den 28. juli 2013

Livlige farver

I dag har været stille-dag.
Lummerheden har ikke givet lyst til
de store udskejelser.
Jeg har strikket lidt
 - men farverigt -
 og den bestilling 
jeg har lovet klar ultimo september
er næsten klar.
Håber du har haft en dejlig søndag


fredag den 26. juli 2013

Kan man ønske sig mere.....

Fridag, sol og strik på bestilling, 
så kan man vist ikke ønske sig mere...

tirsdag den 23. juli 2013

Forfra

Når man nu skal tage ud på hver 4. pind 
hvorfor er det så lige at jeg IKKE gør det??
Det er en ommer - ØV
God tirsdag

mandag den 22. juli 2013

Vinterstrik

Jeg er gået ombord i mit garnlager og har sat gang i lidt strik til vinterbrug.
Nu tænker du nok at vinterstrik og sommervarme ikke er et godt makkerpar
men uld er -for mig- det bedste materiale at strikke med når det er varmt.
Jeg ville helst strikke på Gemini som jeg slog masker op til en stille morgen på Rømø
men når hænderne bliver fugtige i varmen synes jeg masker af bomuld hænger fast i mine strikkepinde.
Hvad strikker du med i varmen?
God mandag


lørdag den 20. juli 2013

400 gram Alfred

Min Alfred er monteret, vasket og klar til brug.
Jeg glemte at veje inden vask og montering men efter vejer Alfred 400 g.
Alfred har fået 3/4 ærmer men ellers er opskriften fulgt til punkt og prikke.
Jeg har strikket i denne lækre Uld/silke og den er bestemt et hit.
God lørdag

torsdag den 18. juli 2013

En rap fyr....

Solskin og stadig ferie - ikke den værste kombination - selvom jeg skal tilbringe dagen inden døre.
Yngstesøn fylder år i næste uge og vi fejre ham på forhånd i dag og i morgen
men inden da skal der lige ryddes ud i nullermændene.
Mens jeg svinger støvekluden smiler jeg bredt
 når mit blik falder på " John"
En rap fyr iført fine røde gummistøvler!
God torsdag

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...