fredag den 31. maj 2013

Find Holger....

 Du behøver ikke at lede mere....
Holger sad for ganske kort tid siden, iført  Morphsuit, i en lænestol her på adressen.
Naaaa - du har nok gættet at det ikke er "den rigtige Holger"
Det er såmænd bare yngstesøn der skal fejre sidste skoledag.
Bevæbnet med flere kilo karameller, båthorn, barberskum og 2-3 sommerfugle i maven
er han taget afsted til morgenbord, festivitas på skolen, bakketur og efterfølgende klassefest.
Jeg tror på vi finder en træt "Holger" når han skal hentes efter dagens festligheder.
Du ønskes en dejlig fredag


onsdag den 29. maj 2013

Lige ud af landevejen

Jeg har længe ønsket mig en sweater - sådan en lige-ud-af-landevejen-model.
1 tråd Supersoft fra Holst der følges af 1 tråd tyndt hørgarn fra et sted i Sverige,
topdown raglan iblandet en god portion gåpåmod skulle gerne ende med at opfylde mit ønske.
Du ønskes en dejlig dag.


søndag den 26. maj 2013

Festlige dage

En rund fødselsdag i den nærmeste familie, overnattene gæster,
brunch og familieudflugt har holdt mig beskæftiget siden tidlig torsdag morgen.
Festlige dage har det været og på trods af meget lidt tid til strik
er jeg halvvejs med bestillingen fra sidste uge.
Dagen i dag har været helt min egen og sofaen har budt på hygge og strik.
Mon ikke min aften vil forsætte i samme stil?
Jeg tror det...
God aften dig



onsdag den 22. maj 2013

Gråt i gråt

Kender du de der dage hvor alting bare driller?
Sådan er min dag startet....
Min computer besluttede sig for at strække til morgen
og da jeg så fik gang i mandens røg vores net!
Nu sidder jeg endelig i toget - efter jeg lige nåede at se bagsmækken på  bussen jeg skulle ha været med. Jeg er på vej til en lang arbejdsdag som heldigvis bliver efterfulgt af en håndfuld fridage.
Vejret udenfor er lige så gråt som mit strikke tøj
men humørbaromet står trods alt på solskin.
Må din dag blive fuld af indre solskin

lørdag den 18. maj 2013

Alle gode gange 3 og 4

I går, mens den sidste solstråle ramte vores altan, slog jeg masker op til poncho nr. 3
Jeg har fået bestilling på 2 ponchoer og eneste krav er at den ene skal være grå. 
Farven på den anden og pompomer vælger jeg.
Gad vide om jeg når at blive træt af poncho-strik...
God lørdag aften.

fredag den 17. maj 2013

Denne her er lige så skøn


Måske husker du den grå?
Nu har endnu en skøn poncho fundet vej til min sommer-garderobe
Denne gang strikket af 2 ngl. (der var 20 cm garn tilbage)
 Isager HIGHLAND WOOL 2 i farven Hay 
 pompom'er er samme garn i farverne Moss
og Rhubarb.
Opskriften kan du stadig finde her
God fredag.


onsdag den 15. maj 2013

Dur ikke....

Indimellem må et strikketøj lade livet.
Jeg havde slået masker op til en raglantrøje
men blev mere og mere utilfreds
 efterhånden som arbejdet voksede.
Nu går jeg i tænkeboks.
Måske skal der lidt mønster i??
God dag til dig.


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...