I går var vi uden strøm i en lille time.
Næsten hele byen var ramt af afbrydelsen
gadebelysning, trafiklys - alt gik ud.
Sjovt som det sætter skub i tankerne.
Yngstesøn - som har en kammerat på vinterferie - mente at de lige
så godt kunne gå i seng nu kunne de jo ikke spille computer!
Jeg synes det var ganske hyggeligt
at gå og tænde stearinlys og kigge ud i mørkt.
Samtidig glædede jeg mig over at jeg sagtens kunne strikke
og at aftensmaden var lavet.
I mellemtiden kom sønnike i tanke om alle vores brætspil
og det var måske ikke så nødvendigt at gå i seng.
Tanker om kaffe og varme
- hvis vi skulle undvære strøm meget længe -
strejfede mig lige inden strømmen kom tilbage.
Tænk hvad en time uden strøm kan få gang i.
God dag derude