tirsdag den 14. april 2015

Man kan undre sig

Der er så meget man kan undre sig over
og indimellem undre jeg mig over det der med at
montere og hæfte ender.
Det jeg strikker ender ofte med at ligge længe hen 
før det ser skyggen af en nål. 
Ikke fordi jeg er utilfreds med mit arbejde eller modellen 
men simpelthen  fordi jeg ikke kan tage mig sammen til monteringen. 
Jeg vil meget hellere starte på et nyt stykke strik
men det er da ærgerligt at ens arbejde ligger der og griner.
Gad vide om jeg skulle eftersøge en monterings-alf
også leje den ud.
Jeg tror det vil vise sig at være en god forretning 
for jeg er ikke alene  -  vel?


8 kommentarer:

  1. Det er du bestemt ikke. Jeg har det på samme måde. Kurven er fyldt med ting der skal se en nål. God ide med en monteringsalf (vil gerne låne hende). God arbejdslyst, spændt på at se det du monterer.:-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er bange for at min kurv indeholder flere monterings-projekter end jeg egentlig er klar over; )

      Slet
  2. Nej, det er du bestemt ikke! Er heller ikke vild med montering!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og vi burde være opsat på at få det gjort så alt vores fine strik straks kunne tages i brug :)

      Slet
  3. Det kender jeg alt for godt - montering og ærmestrik, suk! Så er det meget sjovere at gå i gang med noget nyt i stedet;-) kh. Ingrid (www.knitmandu.com )

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan anbefale at strikke ærmerne først :)

      Slet
  4. Jeg har det på samme måde! Men faktisk mest på de små ting. Hvis det er en trøje, så kan jeg af mærkelige årsager, sagtens tage mig sammen... mystisk. Jeg går meget gerne med i puljen på en alf, en au pair eller en ung pige i huset til at klare den slags. :)

    SvarSlet
  5. Ja, her er det lige meget om det er stort eller småt :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...